|
Vil du være medlem? (opdateret 24/1 2010)
Så er det en god idé du læser følgende:
Krav
Denne gruppe beskæftiger sig med personer og begivenheder, der tog sted for snart 70 år siden. Unge mænd og kvinder gav deres liv, for en sag de troede på, og derfor skylder vi dem at være så korrekte som muligt.
Derfor har vi nogle krav, som vi forventer at kommende medlemmer kan opfylde:
• +18 år
• Din fysiske fremtoning, skal være så  tæt på en "typisk" amerikansk soldat. Det vil sige, ikke kraftigt overvægtig. Ingen tatoveringer som ikke kan dækkes af din uniform. Øreringe/piercinger skal kunne tages ud. Dit hår er kortklippet i siderne og nakken, og en smule længde på toppen. Skæg af en enhver art skal fjernes, og bakkenbarter er ligeledes ikke tilladt.
• Sørg for at få målt rigtigt til din uniform. Selvom det er en kampuniform, så må den gerne sidde pænt. Det kan godt være, at tidens mode dikterer stramt eller oversize tøj. Men det dikterede US Army ikke under krigen.
• "Look-a-like" uniformer tolereres ikke. Danske og andre nationers efterkrigstids uniformer er ikke brugbare, uanset hvor meget de eventuelt ligner en amerikansk M43 uniform.
• En smule indsigt i dét, vi forsøger at portrættere.
• 150 kr årligt for drift af hjemmeside, server og forum. (prisen kan variere)

Vi har også en afdeling for vores kvindelige medlemmer.
Kontakt os for mere information omkring WAC.
Allied Reenacted tager forbehold, for ændringer i medlemskravene.
Allied Reenacted
|